I Skovbørnehaven oplever vi de fire årstider helt tæt på. Vi er der, når den første lille spirer titter frem på grenen, til den bliver frodig grøn og skygger for solen og derefter daler ned i skovbunden i en brændt farve. I skovbunden glider vi i bladet når det er ved at rådne.

Lykke er at gå og vade, - op til knæerne i blade.

Gå på bare sorte fødder, - og så nye gulerødder.

Glæde er at se hvordan at, - solens gnister rammer vandet.

Se! De hede luftlag dirrer, - der hvor havens Guldsmed svirrer.

Sneen daler ned i totter, - er der noget, der er flotter´?

Åhr - min tykke snemand vælter, - det´ fordi hans mave smelter.

Jord der lugter, - sol i gården, - fuglesang - nu starter våren.

Giv dit barn naturen som gave, - førend det har lært at stave.

Lyse sjove barndomsminder, - er en skat der aldrig svinder.

Fik du gode barndomsstunder, - går du aldrig rigtig under.

Barnet, som er glad og kåd, - si´r som voksen JEG ER NOGET.

Fra "Snyd fanden for en taber" af Ole Hyltoft.